Falcons @ Seahawks - dagen derpå

Atlanta Falcons vandt som bekendt 30-28 over Seattle Seahawks i Seattle, men imponerede bestemt ikke og var alt for tæt på at smide en 24-7 føring.
Victory Monday burde være den bedste dag for enhver football-fan, men efter sådan en kamp har jeg svært ved at bibeholde optimismen. Især fordi i næste uge tager Falcons imod Green Bay Packers. En fyr på Twitter skrev: "Hvis Tarvaris Jackson kan kaste for 319 yards og 3 touchdowns. Hvad kan Aaron Rodgers så ikke gøre?" Men nu handler det ikke om næste uges Sunday Night Football-kamp, det handler om Falcons @ Seahawks dagen derpå. Jeg gider ikke skrive et stort referat, da man nemt kan finde flere dybtgående af disse på nettet. I stedet vil jeg kigge på, hvad Falcons gjorde godt og hvad de gjorde mindre godt.

Falcons' highlights:

1)  Den offensive linje gav endelig Matt Ryan den beskyttelse han behøver. De opgav ingen sacks. Ryan kom dog ned og ligge en par gange, dog intet alvorligt selvom han var lidt lang tid om at rejse sig en enkelt gang. Ryan fik desuden den tid han behøver til at fordele bolden rundt. En Matt Ryan med tid + de våben er dårlig nyt for ethvert defense.

2) Michael Turner fik bolden meget i begyndelsen af kampen, hvilket virkelig hjalp på kasteangrebet. Yard-mæssigt havde Turner ingen stor kamp, men den konstante trussel han udgjorde hjalp virkelig holdet på mange måder. Turner fik scoret 2 touchdowns på et kort løb og et 20 yards løb.

3) Julio Jones, jeg er forelsket i den fyr. Jeg er ligeglad med hvad vores forældre siger. Endnu en +100 yard kamp af rookien. 127 yards for at være helt præcis på 11 receptions. Desværre kom det første NFL touchdown heller ikke i dag, men bliver Julio ved med at spille, som han gør, så går det ikke lang tid før han står i modstanderens endzone med bolden i hænderne. Ryan forsøgte ellers flere gange at kaste dybt til Jones.

Z
4) Med en pauseføring på 24-7 hørte man ikke meget fra den ellers så berygtede Seattle 12. mand. Falcons var gode til både på angrebet og på forsvaret at skabe store spil, som tog pusten fra 12. manden. I 3 og 4 quarter var 12. manden dog helt klart til stede, og Matt Ryan måtte ty til silent count, når han ville have bolden snappet.

5) I 1. halvleg dominerede Atlantas forsvar Seattles angreb. Ved Seahawks scoring havde de fået et ’gratis’ spil, fordi en Falcons spiller var hoppet offside, så kunne Jackson kaste en lang bold til Sidney Rice, som havde oversprintet Brent Grimes. Dette var egentlig det eneste play i hele 1. halvleg, hvor forsvaret så skidt ud. Jeg er tilfreds med forsvaret i 1. halvleg

6) Matt Bryant er simpelthen sikkerheden selv. Sidste sæson var han guld værd, det samme kommer han til at være denne sæson. 3/3 i field goals. En fra 42, en fra 47 og en fra 50 yards sparkede han op mellem stængerne. Alle sad lige i midten og havde massere luft under sig.    

Falcons' lowlights:

1) Roddy White, ligesom jeg elsker Julio Jones elsker jeg dig, men du gør det simpelthen så svært, når du bliver ved med at tabe bolde, hvor du egentlig har slået dig løs af din opdækning.

2) Atlanta Falcons har brug en bedre punter. Matt Bosher er for uforudsigelig. Mod Seahawks sparkede han på et kickoff bolden ud over sidelinjen og gav dem en god field position på et kritisk tidspunkt i kampen. Hans punts er heller ikke alt for gode. Jeg savner Michael Koenen.

3) Selvom O-linen gjorde det godt med at beskytte Matt Ryan, så fik de aldrig rigtig skabt de huller som Michael Turner har brug for, for at blive en seriøs magtfaktor. Turner kan ikke altid skabe det hele på egen hånd, selvom han tit gør det.

4) Falcons' zone coverage under kampen var slet ikke godt nok. Flere gange endte en Seahawks receiver med at stå helt åben, og selvom Jackson ikke er den bedste quarterback, så er han altså heller ikke dårligere end at han godt kan ramme en helt åben mand. Seahawks receiverne skal dog have den ros de fortjener. De gjorde det godt og var gode til at snyde Falcons' DBs – især Dunta Robinson blev snydt op til flere gange. Du har noget, du skal arbejde på, Brian Van Gorder.

5) Mike Mularkey, vi er mange som simpelthen ikke forstår din play calling. Når Turner løber 2.6 yards pr. løb, hvorfor skal han så have bolden på hver 1. og 2. down, når vi kun er foran med 2, og Seattle har scoret på alle deres drives efter pausen? Og når vi har en 3. og kort, så har modstanderen altså læst, at du vil lave en roll out med Ryan og kaste til en tight end.

6) Hvad sker der, Falcons D-line? I kom slet ikke ind og pressede Tarvaris Jackson. Givet, Seahawks' O-line havde en god kamp, men den O-line er altså en som I burde være i stand til at løbe over ende. Kun en gang blev Jackson rigtig presset og der var hvor Kroy Biermann kom tæt på, men alligevel ikke fik ramt på ham.

7) Eric Weems havde en fantastisk 2010 sæson og blev valgt til Pro Bowl, men i år har han intet vist. Tværtimod, han har taget dumme beslutninger, og han har ikke vist det han viste i 2010 sæson. Jeg mener, Falcons skal forsøge med en ny punt- og kickoff returner. Måske lynhurtigt Harry Douglas eller Dominique Franks som faktisk gjorde det udmærket i pre season, når Weems sad på bænken.

Falcons' MVP:
Matt Ryan. Ryan (28-41, 291 yards, td) spillede hans hidtil bedste kamp i sæsonen og viste, at hvis han får den tid og beskyttelse han skal have, så er han en elite quarterback. Ryan udviste også stor vindermentalitet og lederevne ved at løbe flere gange for en 1. down, når ingen af receiverne kunne gøre sig frie.  

Demias Jimerson - verdens bedste 11-årige?

Dette indlæg kommer hverken til at handle om NFL eller college, dog er det football-relateret. Mens jeg så Mississippi State mod Georgia Bulldogs, faldt jeg over et link, som Steven Jackson fra St. Louis Rams og senere Champ Bailey fra Denver Broncos delte på Twitter. Linket går på:
11-årige, Demias Jimerson, 6th grader fra Arkansas er blevet underlagt the "Madre Hill rule,", en regel som går ud på, at hvis hans hold er foran med +14 point og han selv har scoret 3 touchdowns, må han ikke længere score. Demias, hvis position er running back, skal spille under den regel i et år endnu, indtil han rykker op i 7th grade, hvor reglen ikke længere kan påvirke ham. Demias Jimerson er ikke bare lidt bedre end hans med- og modspillere, han er så meget bedre, at han i kampen inden han blev underlagt the "Madre Hill rule" scorede hele 7 touchdowns. Forståeligt nok er Jimersons skole ubesejret. 

Wilson Intermediate Football League, den 'liga' Jimerson spiller under fortæller at reglen ikke er til for at straffe Jimerson, men den er til for de andre 21 spillere. WIFL commissioner, Terri Bryant, forklarer:” The other players on both teams, 21 are just left sort of, this is all Demias"

Selv har Demias Jimerson ikke det store imod reglen, og fortæller: "I got, kinda got shocked because I didn't know that was gonna happen, but it did," said Jimerson. Adding, "I'm ok with it." Altså Jimerson tager det ikke så tungt, dette kan være fordi football ikke er hans førsteprioritet her i livet, det er: 1. Gud, 2. karakterer. Og familie ligger sikkert også over football på Jimersons liste.

Selv er jeg ikke helt på linje med, hvor jeg står i forhold til denne regel. På den ene side er det synd for Demias Jimerson, at han skal 'holdes tilbage' bare fordi han er så meget bedre, men på den anden side kan jeg også godt forstår, hvad Terri Bryant vil frem til. Det er let at glemme de andre, når man har superstjernen, Demias, der løber for 7 touchdowns hver kamp. Samtidige får de andre ikke bolden ligeså ofte, hvilket kan bremse deres udvikling, ligesom denne regel kan bremse Demias' 

Jeg tror, jeg ender med at mene, at reglen er fair nok. Og når Demias selv har det fint med den, så har jeg ikke det store at brokke mig over.

Jeg ved, jeg i forrige indlæg skrev at football er en krig. Det mener jeg stadig – i NFL og college, ikke når det glæder 10 11-årige børn. Når man spiller i de rækker, og Demias har scoret 4-5 touchdowns + hans hold er stort foran, så behøver man ikke ydmyge modstanderen mere ved at presse på for at få den sidste scoring.

Jeg vil afslutte mit indlæg ved at skrive en lille bøn til Demias Jimerson:

"Kære Demias, hvis du en dag står og skal vælge et college, vil du så ikke være venlig ikke at vælge Arkansas Razorbacks og den cunt Bobby Petrino? Han ender sikkert med at røvende dig, som han røvrendte Falcons. Georgia Tech kunne godt bruge dig."

This is war

Nej, jeg tænker ikke på This Is War af 30 Seconds To Mars, selvom sangen er blevet spillet ret meget i mit iTunes den seneste måneds tid. Det jeg tænker på, er, at man som sportsudøver skal gøre alt hvad der står i ens magt for at vinde. Også selvom det betyder, at man må bøje en regel eller to og være usportslig. Jeg synes, fair play er fint, når man spiller bold med vennerne eller serie bold nede i de lavere rækker, men så snart der komme penge ind i billedet ryger fair play hurtigt ud af vinduet. Sådan skal det være, mener jeg. 

Dette blogindlæg kommer af noget jeg så forrige mandag under Monday Night Football-kampen mellem Washington Redskins og Dallas Cowboys. Cowboys' unge center, Phil Costa (Dette er Costas første år som starter, og han har taget over efter Andre Gurode, som er blevet valgt til Pro Bowl 5 år i træk.), kom uheldigt i fokus, da han under kampen snappede bolden for tidligt til Tony Romo 4 gange. Udfaldet af dette blev 4 fumbles på Romos regning, 4 fumbles som Romo intet kunne gøre noget ved. Tony Romo var forståeligt nok rasende på sin center. Heldigvis for Costa og Cowboys var det hver gang en Cowboys-spiller som var først over bolden. Og Cowboys vandt som bekendt kampen - uden at score et eneste touchdown.

Mange mente efter kampen, at Phil Costa burde bænkes, og at det var en fejl af Cowboys, at cutte Andre Gurode i pre season. Men nu viser det sig, at Phil Costa måske er blevet narret af Redskins' forsvar ved at ha' kaldt forskellige snap counts, som har ført til Costas fejl. Dette er naturligvis ulovligt og bliver straffet med en 5 yard straf, hvis jeg husker korrekt. Udover det er ulovligt anses det også af mange som værende usportsligt. Ifølge Cowboys skulle det være den tidligere Cowboys DE, Stephen Bowen, som har lokket Phil Costa i fælden.
Dette er naturligvis kun hvad Cowboys-lejren har været ud og sige, men kender man lidt til Redskins' forsvar og lidt til historien bag Cowboys vs. Redskins, så kan man nemt forstille sig, at dette har været tilfældet.
Dette skulle i øvrigt også være sket under Tennessee Titans' kamp mod Cleveland Browns, hvor Browns' forsvaret forsøgte at snyde Titans' center.
NFL kommissær, Roger Goodell, sendte i går et brev til holdejerne for at minde dem om, at dette ikke er tilladt.

Jeg har intet imod, hvad Redskins eller Browns gjorde. I krig, kærlighed og sport gælder alle kneb. Jeg tror, og mener, at man som spiller skal gøre alt hvad der står i ens magt for at sætte sit hold i den bedste position til at vinde. Gør man det ved at snyde Cowboys' center, så er det det, man gør.
Var det dog sket mod Atlanta Falcons, at Redskins gjorde dette havde jeg naturligvis ment noget andet. Hykler og dobbeltmoralsk? Si Señor. Men sådan er det at være fan. 

Pink is the new black

Vanen tro har NFL sæsonen bevæget sig ind i oktober måned. Udover en masse spændende kampe betyder dette, at man gennem hele måneden vil se en masse lyserødt - både på selve banen, men også på spillerdragterne, dommeruniformerne og fansene. Hvorfor? NFL støtter nemlig op om National Breast Cancer Awareness Month, hvilket vil sige at spillerne stiller op med lyserøde sko, handsker, svedbånd, alt den slags for at vise deres support og for at gøre opmærksom på sygdommen.

Jeg vil også vise min support her på bloggen. Næppe i samme omgang eller med samme indvirkning, men det er tanken der tæller. Jeg overvejede lyserød skrift, det ville være awesome, men nok lidt for irriterende i længden. I stedet må I nøjes med Breast Cancer sløjfen som baggrund.

Velkommen til GameNightTalk

Hey,
Med denne blog vil jeg forsøge at skrive min mening og tanker om de sportsbegivenheder og nyheder, jeg ser eller hører. Bloggen vil hovedsageligt komme til at handle om: football (NFL og college), basket (NBA) og lidt soccer (forvent ikke meget her).
Jeg er stor Atlanta Falcons-fan, og derfor vil meget af bloggen også komme til at handle om dem. Jeg vil ikke narre jer ved at lade som om, at jeg er objektiv, for det er jeg ikke, og det har jeg heller ikke lyst til at være. Jeg skriver, hvad jeg mener, hvad jeg føler. 
Mine indlæg om mit syn på diverse kampe vil blive postet fredag til tirsdag, da langt de fleste kampe bliver spillet de dage. Med hensyn til nyheder vil jeg skrive et indlæg, når jeg falder over en interessant nyhed.

Ellers har jeg ikke meget andet at tilføje end, at jeg håber bloggen vil falde i jeres smag. Skulle I være uenige med en eller flere af mine holdninger er I mere end velkommende til at skrive en kommentar.

Mvh., Mikkel