lørdag den 1. oktober 2011

This is war

Nej, jeg tænker ikke på This Is War af 30 Seconds To Mars, selvom sangen er blevet spillet ret meget i mit iTunes den seneste måneds tid. Det jeg tænker på, er, at man som sportsudøver skal gøre alt hvad der står i ens magt for at vinde. Også selvom det betyder, at man må bøje en regel eller to og være usportslig. Jeg synes, fair play er fint, når man spiller bold med vennerne eller serie bold nede i de lavere rækker, men så snart der komme penge ind i billedet ryger fair play hurtigt ud af vinduet. Sådan skal det være, mener jeg. 

Dette blogindlæg kommer af noget jeg så forrige mandag under Monday Night Football-kampen mellem Washington Redskins og Dallas Cowboys. Cowboys' unge center, Phil Costa (Dette er Costas første år som starter, og han har taget over efter Andre Gurode, som er blevet valgt til Pro Bowl 5 år i træk.), kom uheldigt i fokus, da han under kampen snappede bolden for tidligt til Tony Romo 4 gange. Udfaldet af dette blev 4 fumbles på Romos regning, 4 fumbles som Romo intet kunne gøre noget ved. Tony Romo var forståeligt nok rasende på sin center. Heldigvis for Costa og Cowboys var det hver gang en Cowboys-spiller som var først over bolden. Og Cowboys vandt som bekendt kampen - uden at score et eneste touchdown.
Mange mente efter kampen, at Phil Costa burde bænkes, og at det var en fejl af Cowboys, at cutte Andre Gurode i pre season. Men nu viser det sig, at Phil Costa måske er blevet narret af Redskins' forsvar ved at ha' kaldt forskellige snap counts, som har ført til Costas fejl. Dette er naturligvis ulovligt og bliver straffet med en 5 yard straf, hvis jeg husker korrekt. Udover det er ulovligt anses det også af mange som værende usportsligt. Ifølge Cowboys skulle det være den tidligere Cowboys DE, Stephen Bowen, som har lokket Phil Costa i fælden.
Dette er naturligvis kun hvad Cowboys-lejren har været ud og sige, men kender man lidt til Redskins' forsvar og lidt til historien bag Cowboys vs. Redskins, så kan man nemt forstille sig, at dette har været tilfældet.
Dette skulle i øvrigt også være sket under Tennessee Titans' kamp mod Cleveland Browns, hvor Browns' forsvaret forsøgte at snyde Titans' center.
NFL kommissær, Roger Goodell, sendte i går et brev til holdejerne for at minde dem om, at dette ikke er tilladt.

Jeg har intet imod, hvad Redskins eller Browns gjorde. I krig, kærlighed og sport gælder alle kneb. Jeg tror, og mener, at man som spiller skal gøre alt hvad der står i ens magt for at sætte sit hold i den bedste position til at vinde. Gør man det ved at snyde Cowboys' center, så er det det, man gør.
Var det dog sket mod Atlanta Falcons, at Redskins gjorde dette havde jeg naturligvis ment noget andet. Hykler og dobbeltmoralsk? Si Señor. Men sådan er det at være fan. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar