tirsdag den 4. oktober 2011

Falcons @ Seahawks - dagen derpå


Atlanta Falcons vandt som bekendt 30-28 over Seattle Seahawks i Seattle, men imponerede bestemt ikke og var alt for tæt på at smide en 24-7 føring.
Victory Monday burde være den bedste dag for enhver football-fan, men efter sådan en kamp har jeg svært ved at bibeholde optimismen. Især fordi i næste uge tager Falcons imod Green Bay Packers. En fyr på Twitter skrev: "Hvis Tarvaris Jackson kan kaste for 319 yards og 3 touchdowns. Hvad kan Aaron Rodgers så ikke gøre?" Men nu handler det ikke om næste uges Sunday Night Football-kamp, det handler om Falcons @ Seahawks dagen derpå. Jeg gider ikke skrive et stort referat, da man nemt kan finde flere dybtgående af disse på nettet. I stedet vil jeg kigge på, hvad Falcons gjorde godt og hvad de gjorde mindre godt.

Falcons' highlights:
1)  Den offensive linje gav endelig Matt Ryan den beskyttelse han behøver. De opgav ingen sacks. Ryan kom dog ned og ligge en par gange, dog intet alvorligt selvom han var lidt lang tid om at rejse sig en enkelt gang. Ryan fik desuden den tid han behøver til at fordele bolden rundt. En Matt Ryan med tid + de våben er dårlig nyt for ethvert defense.

2) Michael Turner fik bolden meget i begyndelsen af kampen, hvilket virkelig hjalp på kasteangrebet. Yard-mæssigt havde Turner ingen stor kamp, men den konstante trussel han udgjorde hjalp virkelig holdet på mange måder. Turner fik scoret 2 touchdowns på et kort løb og et 20 yards løb.

3) Julio Jones, jeg er forelsket i den fyr. Jeg er ligeglad med hvad vores forældre siger. Endnu en +100 yard kamp af rookien. 127 yards for at være helt præcis på 11 receptions. Desværre kom det første NFL touchdown heller ikke i dag, men bliver Julio ved med at spille, som han gør, så går det ikke lang tid før han står i modstanderens endzone med bolden i hænderne. Ryan forsøgte ellers flere gange at kaste dybt til Jones.
Z
4) Med en pauseføring på 24-7 hørte man ikke meget fra den ellers så berygtede Seattle 12. mand. Falcons var gode til både på angrebet og på forsvaret at skabe store spil, som tog pusten fra 12. manden. I 3 og 4 quarter var 12. manden dog helt klart til stede, og Matt Ryan måtte ty til silent count, når han ville have bolden snappet.

5) I 1. halvleg dominerede Atlantas forsvar Seattles angreb. Ved Seahawks scoring havde de fået et ’gratis’ spil, fordi en Falcons spiller var hoppet offside, så kunne Jackson kaste en lang bold til Sidney Rice, som havde oversprintet Brent Grimes. Dette var egentlig det eneste play i hele 1. halvleg, hvor forsvaret så skidt ud. Jeg er tilfreds med forsvaret i 1. halvleg

6) Matt Bryant er simpelthen sikkerheden selv. Sidste sæson var han guld værd, det samme kommer han til at være denne sæson. 3/3 i field goals. En fra 42, en fra 47 og en fra 50 yards sparkede han op mellem stængerne. Alle sad lige i midten og havde massere luft under sig.    

Falcons' lowlights:
1) Roddy White, ligesom jeg elsker Julio Jones elsker jeg dig, men du gør det simpelthen så svært, når du bliver ved med at tabe bolde, hvor du egentlig har slået dig løs af din opdækning.

2) Atlanta Falcons har brug en bedre punter. Matt Bosher er for uforudsigelig. Mod Seahawks sparkede han på et kickoff bolden ud over sidelinjen og gav dem en god field position på et kritisk tidspunkt i kampen. Hans punts er heller ikke alt for gode. Jeg savner Michael Koenen.

3) Selvom O-linen gjorde det godt med at beskytte Matt Ryan, så fik de aldrig rigtig skabt de huller som Michael Turner har brug for, for at blive en seriøs magtfaktor. Turner kan ikke altid skabe det hele på egen hånd, selvom han tit gør det.

4) Falcons' zone coverage under kampen var slet ikke godt nok. Flere gange endte en Seahawks receiver med at stå helt åben, og selvom Jackson ikke er den bedste quarterback, så er han altså heller ikke dårligere end at han godt kan ramme en helt åben mand. Seahawks receiverne skal dog have den ros de fortjener. De gjorde det godt og var gode til at snyde Falcons' DBs – især Dunta Robinson blev snydt op til flere gange. Du har noget, du skal arbejde på, Brian Van Gorder.

5) Mike Mularkey, vi er mange som simpelthen ikke forstår din play calling. Når Turner løber 2.6 yards pr. løb, hvorfor skal han så have bolden på hver 1. og 2. down, når vi kun er foran med 2, og Seattle har scoret på alle deres drives efter pausen? Og når vi har en 3. og kort, så har modstanderen altså læst, at du vil lave en roll out med Ryan og kaste til en tight end.

6) Hvad sker der, Falcons D-line? I kom slet ikke ind og pressede Tarvaris Jackson. Givet, Seahawks' O-line havde en god kamp, men den O-line er altså en som I burde være i stand til at løbe over ende. Kun en gang blev Jackson rigtig presset og der var hvor Kroy Biermann kom tæt på, men alligevel ikke fik ramt på ham.

7) Eric Weems havde en fantastisk 2010 sæson og blev valgt til Pro Bowl, men i år har han intet vist. Tværtimod, han har taget dumme beslutninger, og han har ikke vist det han viste i 2010 sæson. Jeg mener, Falcons skal forsøge med en ny punt- og kickoff returner. Måske lynhurtigt Harry Douglas eller Dominique Franks som faktisk gjorde det udmærket i pre season, når Weems sad på bænken.

Falcons' MVP:
Matt Ryan. Ryan (28-41, 291 yards, td) spillede hans hidtil bedste kamp i sæsonen og viste, at hvis han får den tid og beskyttelse han skal have, så er han en elite quarterback. Ryan udviste også stor vindermentalitet og lederevne ved at løbe flere gange for en 1. down, når ingen af receiverne kunne gøre sig frie.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar